Bucherer
Rolex-retailer-plaque-250x125_en
rolex-explorer-cover-m124273-0001_2210jva_001-landscape

Rolex Explorer
Eventyr i stor skala

Oyster Perpetual Explorer og Oyster Perpetual Explorer II voksede ud af Rolex’ dybe engagement i opdagelsesrejser. De befinder sig der, hvor de færreste vover at sætte fødderne. Rolex testede disse ure i det virkelige liv ved at udstyre polar-, bjergbestignings- og huleekspeditioner med dem igennem mange år. Nogle af verdens mest frygtløse opdagelsesrejsende, bjergbestigere og videnskabsmænd tog disse ure med til steder, der testede deres pålidelighed under de hårdeste forhold.

Explorer- og Explorer II-urene, der er yderst læsbare og holdbare ure, er designet til at ledsage dem, der skubber til grænserne for menneskelig viden.

Fra 1930'erne begyndte Rolex at udstyre adskillige ekspeditioner med Oyster Perpetual-ure. Den feedback, der kom tilbage, blev brugt til at udvikle det, der skulle blive kendt som den professionelle kategori: ure, der fungerer som værktøjer, såsom Explorer og Explorer II. Rolex-ure har taget del i nogle af menneskehedens største eventyr. Én af disse var ekspeditionen til Everest i 1953, ledet af Sir John Hunt, hvor Sir Edmund Hillary og sherpa Tenzing Norgay Sherpa blev de første til at nå toppen af verdens højeste bjerg.

rolex-explorer-m226570-0001_2306jva_001-m224270-0001_2305jva_002-landscape

Designet til opdagelsesrejsende

Explorer, der blev lanceret i 1953, skiller sig ud med sit enkle design og den letlæselige sorte urskive med de store timemarkører og de karakteristiske 3-, 6- og 9-tal. Det er et funktionelt ur, der er skabt til at angive tiden helt præcist, uanset omstændighederne. Selv i mørke er urskiven let at aflæse, takket være Chromalight-visningen. I dag er Explorer tilgængelig i en version med en diameter på 36 mm – samme størrelse som den originale model fra 1953 – og en version med en diameter på 40 mm.

Explorer II blev introduceret i 1971, og i samme ånd som Explorer-uret viderefører Explorer II det privilegerede slægtskab, som Rolex deler med de opdagelsesrejsendes verden. Takket være dets 24-timers-display med en ekstra orange timeviser og en indgraveret krans giver Explorer II brugeren mulighed for tydeligt at skelne dagtimerne fra nattetimerne - en praktisk funktion på steder, hvor det er vanskeligt at skelne dag fra nat, som f.eks. på polerne på bestemte tider af året og i huler – eller til aflæsning af tiden i en anden tidszone.

At modstå ekstremerne

Ure i Explorer-serien har konstant udviklet sig for at imødekomme de opdagelsesrejsendes behov, og hver gang er de blevet mere robuste og pålidelige. Explorer 36 fås i Oystersteel eller i en gul Rolesor-version (der kombinerer Oystersteel og gult guld), mens Explorer 40 og Explorer II fremstilles udelukkende i Oystersteel. Oystersteel, der er specielt udviklet til Rolex-ure, er en unik legering med fremragende anti-korrosionsegenskaber.

rolex-explorer-m124273-0001_2103jva_002-landscape

Alle modeller er udstyret med en Oyster-urlænke - en lænke med tredelte led, der er kendt for sin robusthed. Lænken, der kommer med den Rolex-designede og patenterede Oysterlock-sikkerhedslås, som forhindrer utilsigtet åbning, er også udstyret med Easylink-udvidelsesleddet; denne funktion, der er udviklet af Rolex, gør det nemt for brugeren at justere urlænkens længde med cirka 5 mm.

Explorer 36 og Explorer 40 er udstyret med kaliber 3230, mens Explorer II er kommer med kaliber 3285. Begge er selvoptrækkende, mekaniske urværker - udviklet og fremstillet i sin helhed af Rolex. Begge har en gangreserve på omkring 70 timer.

rolex-air-king-greenseal_2301_002a_rvb-landscape

Superlative Chronometer-certificering

Som alle Rolex-ure er Explorer og Explorer II dækket af Superlative Chronometer-certificeringen. Denne betegnelse bekræfter, at hvert ur, der forlader mærkets værksteder, har bestået en række tests udført af Rolex i egne laboratorier i henhold til egne kriterier. Statussen som Superlative Chronometer symboliseres af det grønne segl, der følger med hvert Rolex-ur, og er kombineret med en international fem-års-garanti.

0

Læs mere

Rolex Logo
rolex-contact-luzern-schwanenplatz_portrait

Find a Bucherer Store near you

Oplev vores udvalg af ure og smykker, og nyd fordelene ved eksklusive butikstjenester.

Bliv en del af fællesskabet og få de seneste nyheder om ure, smykker og eksklusive events.

  • SERVICE

  • CPO Garanti

  • KUNDESERVICE

  • Man - Søn 10:00 - 20:00

  • +45 33 18 28 38

  • Kontakt

  • Book en aftale

© 2024