Rolex Sky-Dweller
Symfonien af refleksioner
Nye ure i 2024
Oyster Perpetual Sky-Dweller er udviklet for at gøre det muligt for utrættelige rejsende hurtigt at finde deres vej. Det fornøjer sanserne med versioner, der aktiverer de store følelser gennem en symfoni af refleksioner.
Rolex præsenterer to nye versioner af Oyster Perpetual Sky-Dweller i 18 karat guld, begge med en Jubilee-urlænke. Det er første gang, at dette ur til verdens rejsende er blevet udstyret med en Jubilee-urlænke i ædelmetal.
Den første version er fremstillet i 18 karat Everose guld og har en skiferfarvet urskive, mens den anden, der er fremstillet i 18 karat gult guld, har en intens hvid urskive.
De to Jubilee-urlænker er udstyret med en Oysterclasp – den foldelås, der traditionelt set anvendes på Sky-Dweller-modellen. Og som det gælder for størstedelen af Rolex-urlænker, der er fremstillet af ædle materialer, har de keramiske indsatser i deres led.
Sky-Dweller er udstyret med kaliber 9002 – et urværk på forkant med den nyeste urmagerteknologi – som gør det muligt at vise dato og måned, foruden en ekstra tidszone i et 24-timers format, samt timer, minutter og sekunder.
Et rigdom af ekspertise
Sky-Dweller – det elegante ur til den hyppigt rejsende – viser tiden i to tidszoner samtidig og har en årskalender. Årskalenderen, med navnet Saros, skelner automatisk mellem måneder på 30 og 31 dage. Den drives af en patenteret mekanisme og skiller sig ud med sin innovative visning: årets måneder vises i 12 åbninger rundt i periferien af skiven, på ydersiden af indekstimemarkøren – med den aktuelle måned markeret med rødt. Den øjeblikkeligt udløste datoændring er knyttet til lokal tid.
Oyster-urkassen, et symbol på vandtæthed
Oyster-urkassen på 42 mm på Sky-Dweller-modellen – selve indbegrebet af robusthed og elegance – er garanteret vandtæt ned til en dybde på 100 m. Twinlock-optrækskronen, der er udstyret med et dobbelt vandtæt system, skrues fast ind mod urkassen og forsegler den. Krystallen, som har en Cyclops-linse ved klokken 3 for at sikre nem aflæsning af datoen, er lavet af praktisk talt ridseresistent safir og har en antireflekterende belægning.
Perpetual kaliber 9002
Sky-Dweller er drevet af kaliber 9002 – et kronograf-urværk, der er udviklet og fremstillet i sin helhed af Rolex. Den blev lanceret i 2023 og introduceret på modellen fra samme år – og det er udelukkende dette ur, der er udstyret med den. Dette selvoptrækkende, mekaniske urværk, der er selve distillatet af teknisk kunnen, giver enestående ydeevne, særligt hvad angår præcision, gangreserve, bekvemmelighed og pålidelighed.
Jubilee-urlænke
De nye versioner af Sky-Dweller er monteret på en Jubilee-urlænke. Den smidige og komfortable metalurlænke med fem led blev skabt særligt med henblik på Oyster Perpetual Datejust, der blev lanceret i 1945.
Jubilee-urlænken på disse ure er udstyret med Oysterlock-sikkerhedslåsen og Easylink-udvidelsesledet – der er udviklet af Rolex – hvilket gør det nemt for brugeren at justere urlænkens længde med cirka 5 mm. Urlænken indeholder også patenterede keramiske indsatser – designet af mærket – inde i leddene for at forbedre dets fleksibilitet på håndleddet og dets levetid.
Superlative Chronometer-certificering
Som alle Rolex-ure er Oyster Perpetual Sky-Dweller dækket af Superlative Chronometer-certificeringen, der blev redefineret af Rolex i 2015. Denne betegnelse bekræfter, at hvert ur, der forlader mærkets værksteder, har bestået en række tests udført af Rolex i egne laboratorier i henhold til egne kriterier i overensstemmelse med den officielle certificering af urværkerne, der udføres af Swiss Official Chronometer Testing Institute (COSC).