Reference
M126720VTNR-0001
Urkasse
Oyster, 40 mm, Oystersteel
Lynette
Tovejs, roterbar 24-timers gradueret krans. Tofarvet grøn og sort Cerachrom-indsats i keramik, støbte tal og gradueringer
Vandtæthed
Vandtæt ned til 100 meter / 330 fod
Manufaktur-urværk
Perpetuelt, mekanisk, selvoptrækkende, GMT-funktion
Kaliber
3285, Fremstilling Rolex
Gangreserve
Cirka 70 timer
Urrem
Oyster, tre-delte, massive led
Urskive
Sort
Certificering
Superlative Chronometer (COSC + Rolex certificering efter indsætning i urkasse)
24-timers roterbar krans
Denne model har en en sort urskive og tofarvet Cerachrom kransindsats i grønt og sort keramik. Foruden de traditionelle time-, minut- og sekundvisere, har GMT-Master II en pil-tippet viser, der cirkulerer rundt om skiven én gang hver 24. time, samt en tovejs, roterbar, 24-timers gradueret krans. Den distinkt farvede 24-timers-viser angiver "hjemme"-referencetiden i den første tidszone, som kan aflæses på gradueringerne på kransen. Den rejsendes lokale tid indstilles let ved at "hoppe" fra time til time takket være en sindrig mekanisme, der betjenes via optrækningskronen: timeviseren kan justeres fremad eller bagud uafhængigt af minut- og sekundviserne. Dette gør det muligt for rejsende at tilpasse sig deres nye tidszone uden at påvirke præcisionen i deres tidtagning. Cerachrom-kransindsatsen kommer i en original farvekombination: sort og en eksklusiv grøn, der udelukkende findes på denne model.
Sort urskive
Som alle Rolex Professional-ure, tilbyder GMT-Master II enestående læselighed i alle omgivelser, og især i mørke, takket være sit Chromalight-display. De brede visere og timemarkørernes enkle former – trekanter, cirkler, rektangler - er fyldt med et selvlysende materiale, der udsender en langvarig glød.
På denne nye version af uret er kronen og kronesikringen placeret på venstre side af urkassen. Datoåbningen og Cyclops-linsen er også blevet flyttet og findes nu ved klokken 9.
Oystersteel
Rolex bruger Oystersteel til sine urkasser af stål. Rolex’ specialudviklede legeringer – i Oystersteel, der tilhører 904L-stålfamilien - anvendes ofte indenfor højteknologiske industrier, såvel som luftfart og kemisk industri, hvor maksimal korrosionsbestandighed er essentielt. Oystersteel er ekstremt modstandsdygtigt, tilbyder en enestående finish, når den først er poleret, og bevarer sin skønhed i selv de hårdeste omgivelser.
Lagerstatus for modellen
Alle Rolex-ure er samlet i hånden med den største omhu for at sikre en enestående kvalitet. Sådanne høje standarder begrænser naturligvis Rolex’ produktionskapacitet, og sommetider overgår efterspørgslen efter Rolex-ure denne kapacitet.
Derfor kan visse modellers tilgængelighed være begrænset. Nye Rolex-ure sælges udeluk-kende af officielle Rolex-forhandlere, der modtager regelmæssige leverancer og uafhængigt administrerer allokering og salg af ure til kunder.
Bucherer er stolt af, at være en del af det verdensomspændende netværk af Officielle Rolex-forhandlere og kan give yderligere information om Rolex-urenes tilgængelighed.