
Reference
M136668LB-0001
Urkasse
Oyster, 44 mm, gult guld
Lynette
Envejs roterbar 60-minutters gradueret, ridseresistent Cerachrom-indsats i blå keramik, tal og gradueringer belagt med guld
Vandtæthed
Vandtæt ned til 3.900 meter / 12.800 fod, heliumventil
Manufaktur-urværk
Perpetuelt, mekanisk, selvoptrækkende
Kaliber
3235, Fremstilling Rolex
Gangreserve
Cirka 70 timer
Urrem
Oyster, tre-delte, massive led
Urskive
Blå
Certificering
Superlative Chronometer (COSC + Rolex certificering efter indsætning i urkasse)

Keramisk krans og selvlysende Visning
Den 60-minutters, graduerede, envejs og roterbare krans på Rolex Deepsea gør det muligt for dykkere at monitorere deres dyk og dekompressionstider på en sikker og præcis måde. Gradueringens trekantede ‘nul’-markør er synlig i mørket takket være en indbygget kapsel med et selvlysende materiale, der udsender et langvarigt blåt skær. Kransen graduering er belagt ved anvendelse af PVD (Physical Vapor Deposition) med et tyndt lag guld. De blå nuancer i kompressionsringen, urskiven og Cerachrom-kransindsatsen skaber i sammenhæng en subtil oceanisk palette, der accentueres af urkassens og Oyster-urlænkens 18 karat gule guld.

Blå urskive
Den blå, lakerede urskive bærer navnet 'DEEPSEA' i en pulveragtig gul farve. Urskiven har store Chromalight-timemarkører og -visere fyldt med selvlysende materiale, der udsender et langtidsvirkende, blåt skær - hvilket giver fremragende læsbarhed under mørke forhold. Timemarkørernes enkle former – trekanter, cirkler og rektangler – og viserne, som skiller sig tydelig ud i størrelse og form, er fyldt eller belagt med et selvlysende materiale, der udsender et langvarigt blåt skær – i op til dobbelt så lang tid som traditionelle selvlysende materialer.

18 karat gult guld
Rolex har med sit eget støberi den enestående evne til at støbe 18 karat guldlegeringer af den højeste kvalitet. Alt efter andelen af tilsat sølv, kobber, platin eller palladium, opnås forskellige typer 18 karat guld: gult, lyserødt eller hvidt. De er fremstillet udelukkende med de reneste metaller og inspiceres omhyggeligt i et in-house-laboratorium med det mest avancerede udstyr, inden guldet formgives med samme omhyggelige opmærksomhed på kvalitet. Rolex’ løfte om den højeste standard begynder ved kilden.

Lagerstatus for modellen
Alle Rolex-ure er samlet i hånden med den største omhu for at sikre en enestående kvalitet. Sådanne høje standarder begrænser naturligvis Rolex’ produktionskapacitet, og sommetider overgår efterspørgslen efter Rolex-ure denne kapacitet.
Derfor kan visse modellers tilgængelighed være begrænset. Nye Rolex-ure sælges udeluk-kende af officielle Rolex-forhandlere, der modtager regelmæssige leverancer og uafhængigt administrerer allokering og salg af ure til kunder.
Bucherer er stolt af, at være en del af det verdensomspændende netværk af Officielle Rolex-forhandlere og kan give yderligere information om Rolex-urenes tilgængelighed.
